Klub eller Terrror

Præsenteret her 15. Januar 2014    www.Nationaldemokraten.dk   

Klub eller Terror

Giv os en klub eller også brænder vi alle betydelige steder ned! Så kontant lyder en gruppe unge indvandreres krav til Hvidovre Kommune. 

Det plejer ellers at være yderligtgående grupper på venstrefløjen, der anvender trusler om terror for at få et værested. Men i Avedøre Stationsby har en gruppe unge indvandrere fremsat et ubeskedent krav om at få en klub. Får de den ikke, vil de begynde at nedbrænde byens offentlige bygninger.  

Det er en journalist fra Hvidovre Avis, der har mødt to talsmænd fra den klubløse indvandrergruppe. De afleverer et trusselsbrev, der ser ud til at være nedkradset i allerstørste hast, og giver sig så til at fortælle lidt om deres bevæggrunde. 

De keder sig. Avedøre er tør som en kiks. Der er ikke noget at lave. Så fordriver de tiden med at stjæle, ryge hash og med at passe tilfældige mennesker op for at få en forklaring på, hvorfor de har bevæget sig ind på deres område. Så slår de dem ned og stjæler deres ting, fortæller de. Åh, den kedsomhed… har fået skyld for meget.

Men alt dette vil ændre sig, hvis bare de får en klub, forsikrer talsmændene, der kommer fra henholdsvis Iran og ‘Kurdistan’. Kravet til kommunen er ganske specifikt: I klubben skal der være en Playstation, en DVD, et fjernsyn og en sofa. Ellers vil balladen og volden i byen eskalere.

“Vi garanterer, at det bliver værre og værre. Hvis der er nogen der slår en mand ned nu bliver det måske med kniv næste gang!” betror de journalisten fra Hvidovre Avis

Så overrækker de brevet og en tidsfrist til kommunen på 3 uger, og trasker derefter tilbage til den grå beton og kedsomheden. 

Læs hele trusselsbrevet her:
http://hvidovre.lokalavisen.dk/budskabet-/20140114/artikler/701149165/1671

  www.Nationaldemokraten.dk   

 Bogen med 100 Epistler mod Danmarks Islamisering.

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE